Kære bruger af ditsvendborg.dk
Bloggen er nu lukket for kommentarer.
Dine input og ideer til debatten vil nu blive evalueret af administrationen i Svendborg Kommune og fremlagt til politisk drøftelse.
Tak for en god og sober tone, samt til alle gode og saglige kommentarer.
Med venlig hilsen
Christian Dan Jensen
Webmaster

Et flertal i byrådet i Svendborg har vedtaget at sende forslaget til en ny skolestruktur i Svendborg Kommune til offentlig høring.
Forslaget til den nye skolestruktur betyder, at tre skoler lukkes. De tre skoler er Sct. Michaels Skole i Oure samt Byskolen og Nordre Skole i Svendborg. Også Hømarkskolen i Svendborg lukker, men den skal i fremtiden være udskolingsskole for 7.-9 kl.
Samtidig lægges op til at kompetencen vedrørende klassernes placering og fordeling på de enkelte matrikler i skoledistrikterne delegeres til skolebestyrelsens fastsættelse af principper.
Det var et næsten enigt byråd der vedtog at sende forslaget til offentlig høring i de kommende to måneder. Socialdemokratiet, SF, Tværsocialistisk Liste, løsgænger Moradi Masoum, Venstre og De Konservative stemte for. Mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
Byrådet skal på sit møde den 30. nov. 2010 træffe den endelig beslutning om fremtidens skolestruktur i Svendborg.
Det er vigtigt at understrege, at indlæg på bloggen ikke er officielle høringssvar. De officielle høringssvar skal sendes til bu@svendborg.dk eller til Svendborg kommune Ramsherred 5, 5700 Svendborg mrk. høringssvar til Ny skolestruktur.
Deadline for høringssvar er 27.oktober 2010
Der er ingen standardiseret måde at skrive et høringssvar. Men underskrives med navn, adresse og telefonnummer/E-Mail-adresse.
De officielle høringssvar skal sendes til bu@svendborg.dk
eller til
Svendborg kommune


Nye kommentarer